Så er der vintertur for minier! Vinterturen er en hel weekend væk hjemmefra, Mørketur om fredagen, opgaveløb om lørdagen, hygge og pjank samt en mulighed for endnu udøbte spejdere for at få sig et spejdernavn. Endelig er det ikke mindst turen, hvor vi får et skulderklap fra førerulven: Vinterturens mærke er potesporet på uniformens ryg.
Vi skal til Ganløse Eged og vil gerne bringes og hentes. Hytten hedder Hesselbjerg og har adressen Hessevej 66 i Ganløse, 3360 Stenløse.
Vi kører fra Egelund om fredagen kl. 18 med mad i maverne og slutter af om søndagen i Ganløse.
Hvis man som forælder kan afse weekenden til frisk luft, skøre poster inkl. fotopost, god mad og en mulighed for grundigt indblik i "spejderiet", må man gerne deltage. Vi minder blot om, at alle deltagende børn er alle tilstedeværende voksnes børn - man er ikke med for at holde sin egen spejder i hånden hele tiden.
Man skal medbringe: Skiftetøj, overtøj og fodtøj tilpasset vejret, toiletsager, lagen, sovepose, evt. bamsedyr, meget gerne lagenpose og HJEMMESKO! Spejderhytter synes at være bygget med et krav om iskolde gulve. Udendørs fodtøj bør ikke være gummistøvler, der er ingen varme i dem.