Kong Svend Gruppe er en spejdergruppe med cirka 180 spejdere i Egedal kommune. Vores spejderhytte ligger i Smørumnedre.
Har du lyst til at prøve at være med?
Kontakt gerne lederne i den aldersgruppe (gren), som er relevant for dig, for at aftale om du kan komme på besøg på et møde eller to. Så kan du se, om det er noget for dig. Du finder kontaktinformation på hjemmesiden under 'Spejderne'.
Du kan skrive dig op til at blive medlem ved at udfylde Indmeldelsen. Dette sikrer, at vi har kontaktinformation, så vi kan kontakte dig.
- Umiddelbart efter at man er skrevet op, bliver man overført til ventelisten for grenen.
- Når der er plads og det passer ind i de planlagte aktiviteter, vil du blive inviteret på besøg på et par møder.
- Når man så er klar til at blive meldt endeligt ind, aftaler man det med lederne i grenen, som giver besked til den medlemsansvarlige. Husk, at indmeldelsen er en fælles beslutning mellem forældre og barn.
- Derefter sendes en opkrævning på indmeldelsesgebyr og første kontingent. Kontingentsatser mv. kan ses under Om Kong Svend.
Hvilken aldersgruppe passer dig?
Se hvilken afdeling der passer dig
Du kan kontakte lederen for din aldersgruppe for at høre mere om at være spejder.
Har du andre spørgsmål om at være spejder - eller måske lyst til at være leder - så skriv til vores gruppeledere på gl@kongsvend.dk.
Spejderliv
Spejder er, når du ligger i bivuakken, og et græsstrå kilder dig i næsen. Når du føler et kick, mens du rappeller ned af klippen, og når du sammen med vennerne kommer over målstregen i et natløb. Kom og vær med, for de oplevelser vil du da ikke gå glip af!